Hjarsaas 
Biavl

Seriøs biavl .......

 

Danske produkter

Efter gængse normer

På naturens betingelser

Http://hjarsaas.com

Forsiden     Prisliste

  Kontakt    Om Hjarsaas

 

Bisværm ! !

 
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er stødt på en bisværm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bisværm har selv fundet sig et hus at bo i.

Nr. 2 bisværm, der selv finder sig en bolig, på samme år.

Når en bifamilie får trang til mere plads, end den kan udvide på, deler den sig.

Her er en kort beskrivelse af naturmetoden, uden biavlerens indgriben.

  • Først laver arbejder-bierne nogle sværm/dronninge-celler.
  • Så lægger dronningen æg i disse specielle celler.
  • Ynglen i disse celler bliver derefter passet og fodret på en helt speciel måde af arbejder-bierne.
  • Typisk passer det med, at 1 dag eller 2 før de nye dronninger klægges, forlader den gamle dronning bifamilien, og tager en sværm med sig.
  • Men før de forlader huset/boligen, fylder alle arbejderbierne sig med honning, så de har lidt at klare sig på i 2 til 3 dage, til de finder en ny bolig. 1. dagen, hvor de er fulde af honning, kan de ikke stikke, og bier fra en bisværm, stikker kun meget sjældent, men for ukyndige personer, vil det nok være en fordel at henvende sig til en biavler, som kan tage sig af den ubudne gæst.
  • Når den første dronning kommer ud af sin celle, afliver den de fleste gange de øvrige dronninger, så den er alene i den resterende familie.
  • Nu skal den nye dronning jo ud og parres, så den kan lægge æg, og dermed vedligeholde bifamilien med yngel.
  • En god dronning kan godt lige klare at lægge ca. 2000 æg om dagen. Nogen påstår endda at tallet er helt oppe på 3000.

Når en biavler bliver tilkaldt eller selv støder på sådan en bisværm, gælder det om at få den med hjem.

Der er flere metoder, til at løse den opgave, og jeg vil kun komme ind på et par stykker her. Det er de metoder, som jeg selv har haft held med.

  1. Hvis en sværm sidder på en gren, i et træ, kan jeg f.eks. ryste grenen mens jeg holder en kube eller kasse helt op under sværmen, og hovedparten af bierne + dronningen vil falde ned i kuben/kassen, og det er meget vigtigt med dronningen, for det er hende de andre samler sig om. Dem der ikke kom med ved rysteturen skal derefter også have en chance for at komme med, så nu sættes kuben/kassen på en måde, så resten kan komme ind til resten, og man kan derefter pakke sammen, tage sværmen med hjem. Nu skal de bare ind i et hus, så nu skal bierne rystes en gang til, med håb om at de vil blive i, og acceptere den nye bolig.
  2. Jeg har en såkaldt sværmkasse, som kan indeholde nogle rammer med tavler, og man kan slå den ene sidebeklædning  ned, hvor der sidder et gitter, således at "restbierne" fra den føromtalte rystetur kan komme ind, men at dronningen ikke, samtidig kan forlade kassen. Når jeg så kommer hjem med kassen med bier, er det nemt, bare at tage tavlerne med påsiddende bier, og flytte dem over i et tiltænkt bihus.
  3. Man kan være så usandsynlig heldig at have et tomt hus at stå, som bierne selv vælger at flytte ind i, og så gælder det jo om, at komme med nogle tavler de kan opholde sig på. Her skal det lige fortælles at, man har ikke tomme huse til at stå med tavler i, af hensyn til almindelig smittefare, der kan jo komme enkelte bier på besøg, som er på opdagelse.